Webinar
Namibia - ørken og safari i verdensklasse
21. april 2026 17:00 Europe/Copenhagen
Namibia – ørken, safari og roadtrip i verdensklasse
Namibia er rå, storslået og helt sin egen. På dette online rejseforedrag tager vi dig med til Namibia – et af Afrikas mest spektakulære lande, hvor endeløse ørkener, vilde dyr og ubegrænsede vidder danner rammen om en uforglemmelig rejse.
Vores rejsespecialist deler inspiration til rejser i Namibia med fokus på ikoniske landskaber som de røde klitter i Namib-ørkenen, åbne savanner og safarioplevelser i nationalparker, hvor dyrelivet opleves i helt særlige omgivelser. Du får indblik i, hvordan en rejse kan sammensættes som kør-selv-ferie, og hvorfor netop friheden bag rattet gør Namibia til en af verdens mest unikke roadtrip-destinationer.
Foredraget giver dig overblik over ruter, oplevelser og praktiske overvejelser – samtidig med at fokus er på inspiration, eventyrlyst og de store naturoplevelser, der venter rundt om hvert hjørne.
Foredraget er for dig, der:
drømmer om ørkenlandskaber og safari i særklasse
overvejer rejse til Namibia
gerne vil have inspiration og overblik til planlægningen
Der er mulighed for at stille spørgsmål undervejs.
Varighed: ca. 1 time
Format: Online webinar – deltag hjemmefra
Tilmeld dig og oplev Namibia – hvor stilheden, naturen og dyrelivet tager pusten fra dig.
Inge Temple
Min udlængsel har altid været stor og rejselysten har siddet i mig siden jeg var helt ung. Jeg har rejst i både Canada, Asien, Afrika og rundt i Europa og jeg rejser aldrig uden mine vandrestøvler, som jeg bruger flittigt på mine rejser.
Blandt mine favoritdestinationer er Namibia, Canada, USA og Norge fordi sidstnævnte bare er et af verdens smukkeste lande og et bevis på, at man ikke altid behøver at tage langt væk for at få skønne rejseoplevelser.
At rejse er for mig ren glæde, og jeg elsker at arbejde sammen med mine kunder om at skræddersy den helt rigtige rejseoplevelse, som skaber minder, de får glæde af resten af livet.