Det østlige Canada

Tag med på et inspirerende online rejseforedrag om det østlige Canada – en region fyldt med historiske byer, storslåede naturoplevelser og ideelle rammer for kør-selv-ferie. Her mødes europæisk charme, vild natur og levende kultur i en rejseform, der giver plads til både fordybelse og frihed.

Vores rejsespecialist guider dig gennem højdepunkterne i det østlige Canada og deler inspiration til ruter og oplevelser i blandt andet Québec og Ontario. Du hører om charmerende byer som Montréal og Québec City, mægtige naturoplevelser ved Niagara Falls, nationalparker, kyststrækninger og små lokalsamfund, der opleves bedst i eget tempo.


Foredraget giver dig idéer til, hvordan en kør-selv-rejse i det østlige Canada kan sammensættes – uanset om du rejser som par, familie eller på din første Canada-rejse. Fokus er på inspiration, overblik og de oplevelser, der gør rejsen mindeværdig.

 

Foredraget er for dig, der:

  • drømmer om Canada og søger ny rejseinspiration

  • overvejer kør-selv-ferie i det østlige Canada

  • gerne vil have idéer og overblik til planlægningen

Der er mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

Varighed: 1 time
Format: Online event – deltag hjemmefra

Tilmeld dig her og lad dig inspirere til din næste rejse til Canada.

Dette webinar er færdigt.

Dato: 3. februar 2026
Tidspunkt: 17:00
Varighed: 0s
Format: Online webinar - deltag hjemmefra

Talere

Mette Junge Mortensen

Rejsespecialist, FDM Travel

I stedet for at rejse verden tynd med rygsækken, har jeg ad flere omgange pakket flyttekasserne og boede et år i München, to år i Saas-dalen i Schweiz og tre år i Montreal i Canada. I den forbindelse har jeg rejst meget i disse lande og deres og nabolande. Den måde at ”rejse” på har givet mig en stor forståelse for landenes kultur og historie, for menneskene og mentaliteterne, og oplevelserne er blevet mere dybtgående og intense. Det er den type indtryk og oplevelser, jeg gerne vil hjælpe dig som rejsende med at få med hjem i kufferten, så du på din ferierejse får mest muligt indhold og ikke udelukkende står tilbage med listen med X ved de klassiske højdepunkter.

Når jeg rejser, er det vigtigt for mig, at det sker i mit tempo. Jeg vælger hellere lidt færre ting og steder at se for at få mere tid til noget andet. Alt fra miniferien i Tyskland og sommerferien i Italien til den store rundrejse i Canada eller USA giver mig nye idéer og inspiration til rejser - inspiration om mine favoritrejsemål, som jeg glæder mig til at formidle videre til dig og dine rejsefæller!