Webinar
Australiens østkyst
12. marts 2026 17:00 Europe/Copenhagen
Australiens østkyst – ikoniske roadtrips, strande og store oplevelser
Australiens østkyst er en klassiker for roadtrip-entusiaster. På dette online rejseforedrag tager vi dig med langs Australiens østkyst, hvor kilometerlange strande, pulserende storbyer og storslået natur danner rammen om en af verdens mest populære kør-selv-ruter.
Vores rejsespecialist deler inspiration til roadtrips fra tropiske Queensland til stemningsfulde kystbyer i New South Wales. Du får indblik i højdepunkter som Great Barrier Reef, regnskove, surfstrande og ikoniske byer som Sydney og Brisbane – og hvordan du bedst kombinerer natur, byliv og afslapning på én og samme rejse.
Foredraget giver dig overblik over, hvordan en kør-selv-ferie langs Australiens østkyst kan sammensættes, hvilke oplevelser der er must-sees, og hvordan du rejser i dit eget tempo med friheden bag rattet.
Fokus er på inspiration, rejselyst og konkrete idéer – uanset om du planlægger din første rejse til Australien eller søger ny inspiration til en klassisk favorit.
Foredraget er for dig, der:
drømmer om strande, natur og ikoniske roadtrips
overvejer kør-selv-ferie langs Australiens østkyst
gerne vil have inspiration og overblik til planlægningen
Der er mulighed for at stille spørgsmål undervejs.
Varighed: ca. 1 time
Format: Online webinar – deltag hjemmefra
Tilmeld dig og lad drømmen om Australiens østkyst tage form
Mette Majbritt Larsen
At rejse er min passion og jeg er så heldig at arbejde som rejsespecialist, hvor jeg kan bruge min rejseerfaring til at hjælpe andre med at få den perfekte rejse.
Jeg selv er altid i gang med at planlægge min næste rejse og er i dag så privilegeret, at have besøgt samtlige kontinenter med undtagelse af Antarktis. Naturen er min drivkraft - og især jungle, regnskov, rev og vilde ekstreme landskaber, gør mig glad langt ind i kroppen – jeg kan fx sidde i timevis med mit kamera, for at se et specielt dyr i junglen. Mødet med mennesker fra hele verden, lokale som andre rejsende og finde de små afkroge på min vej, er de ekstra krydderier, der fuldender mine rejser.
Min bedste ferieoplevelse var meget mere end ferie. Jeg boede og arbejdede et år i Australien blandt nogle helt fantastiske mennesker midt i den smukkeste natur. Jeg viste turister en lille del af det smukke land… det var en meget givende oplevelse for mig.
Jeg har ikke et enkelt yndlingsland, da de fleste har givet mig fantastiske oplevelser. Man finder mig gerne i eksotiske lande - enten med trekkingsko på fødderne og et kamera i hånden (jeg er vild med at fotografere og rejser aldrig uden mit kamera), eller i våddragt og med svømmefødder på.